{"id":3760,"date":"2016-01-26T14:10:34","date_gmt":"2016-01-26T14:10:34","guid":{"rendered":"http:\/\/grundtterapi.dk\/?page_id=3760"},"modified":"2022-11-17T08:19:56","modified_gmt":"2022-11-17T08:19:56","slug":"stress","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/stress\/","title":{"rendered":"Stress"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

For de fleste er det et nederlag at blive ramt af stress<\/h2>\n\n\n\n

Vi er mange, der er opdraget til at oversamarbejde eller at s\u00e6tte for h\u00f8je m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Vi ved det godt. Stress er ikke godt for os, og vi skal s\u00f8rge for at tr\u00e6kke stikket ud og geare ned indimellem\u2026\u2028Men hvis vi ikke har l\u00e6rt at tr\u00e6kke stikket ud eller sige fra og geare ned, er vi s\u00e6rligt udsat for at blive ramt af stress.<\/p>\n\n\n\n

Stress og stressh\u00e5ndtering<\/h3>\n\n\n\n

Der kan v\u00e6re mange forskellige grunde til stress.<\/p>\n\n\n\n

Den emotionsfokuserede tilgangs specifikke interventionsmodeller har vist sig yderst effektive i transformationen af stress, sv\u00e6re f\u00f8lelser, posttraumatisk stress, og uhensigtsm\u00e6ssige m\u00f8nstre i klientens liv.<\/p>\n\n\n\n

Emotions-fokuseret terapi er \u2013 som den f\u00f8rste og eneste terapiform indenfor den humanistisk eksistentielle oplevelsesorienterede psykoterapeutiske tradition \u2013 anerkendt som evidensbaseret og derved unik i sin empirisk-baserede tilgang.<\/p>\n\n\n\n

Med den emotions-fokuserede tilgang, er der s\u00e5ledes tale om en metode, der hviler p\u00e5 veldokumenterede og velbeskrevne forskningsresultater, som markerer sig stadigt st\u00e6rkere i s\u00e5vel USA og Canada som i Europa.<\/p>\n\n\n\n

Den naturlige, livsvigtige stress<\/h4>\n\n\n\n

I vores medf\u00f8dte nervesystem har vi en livsvigtig reaktion der g\u00f8r os i stand til at h\u00e5ndtere en farlig situation. Helt naturligt er vores reflekser kodet til at reagerer med at k\u00e6mpe eller flygte fra farlige dyr eller andre fjender. N\u00e5r faren er overst\u00e5et, slapper vi af og krop og psyke restituerer sig, ved at adrenalin og kortisol langsomt forlader kroppen igen. Nu har vi nemlig ikke brug for den l\u00e6ngere, der er ingen fare mere.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er stress?<\/h4>\n\n\n\n
\n

Kortvarig stress er helt almindeligt, n\u00e5r vi st\u00e5r over for st\u00f8rre udfordringer p\u00e5 eksempelvis jobbet eller ved sport. Denne tilstand medf\u00f8rer en r\u00e6kke fysiske, psykiske og adf\u00e6rdsm\u00e6ssige reaktioner, som sk\u00e6rper evnen til at yde. Kortvarig stress er ikke farligt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r kroppen derimod hele tiden er i beredskab, er det langvarig stress – det vil sige uger eller m\u00e5neder. Langvarig stress er en tilstand af ansp\u00e6ndthed og ulyst, som b\u00e5de p\u00e5virker vores fysiske- og psykiske helbred.<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Sundhedsstyrelsen<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

N\u00e5r stress bliver skadeligt<\/h4>\n\n\n\n

I det moderne samfund vi lever i nu om dage, uds\u00e6ttes vi for mange stressfaktorer. Vi skal hele tiden forholde os til noget. Der frigives stress hormoner – adrenalin og kortisol i kroppen, som g\u00f8r, at vi kan yde noget ekstra i en tilspidset situation, men psyken og kroppen kan ikke holde til at det bliver en permanent tilstand.<\/p>\n\n\n\n

Stressgivende faktorer eller problematikker kan v\u00e6re:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \n
  • Parforholds problemer.<\/li>\n\n\n\n
  • Alvorlig sygdom.<\/li>\n\n\n\n
  • Stress i familien.<\/li>\n\n\n\n
  • At f\u00f8le sig forkert eller anderledes.<\/li>\n\n\n\n
  • Et kr\u00e6vende studie.<\/li>\n\n\n\n
  • Et hektisk arbejdsliv.<\/li>\n\n\n\n
  • Arbejdsl\u00f8shed.<\/li>\n\n\n\n
  • Mobning.<\/li>\n\n\n\n
  • Utroskab.<\/li>\n\n\n\n
  • Et dysfunktionelt familie liv.<\/li>\n\n\n\n
  • Misbrug eller psykisk sygdom i n\u00e6re relationer.<\/li>\n\n\n\n
  • Barnl\u00f8shed.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Hvis man ikke n\u00e5r at komme tilbage til normaltilstand, hvor kroppen og psyken ikke er p\u00e5virket af adrenalinen og kortisolet, vil det med tiden p\u00e5virke b\u00e5de psyken og kroppen p\u00e5 en uhensigtsm\u00e6ssig m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

    Symptomer p\u00e5 stress<\/h3>\n\n\n\n
      \n
    • Hovedpine.<\/li>\n\n\n\n
    • \u2028Koncentrationsproblemer.<\/li>\n\n\n\n
    • Manglende evne til at t\u00e6nke klart.<\/li>\n\n\n\n
    • Problemer med hukommelse.<\/li>\n\n\n\n
    • Svimmelhed.
      – F\u00e6lles for disse symptomer i hjernen er, at de ofte er f\u00f8lgesymptomer for eksempel tr\u00e6thed og muskelsp\u00e6ndinger.<\/em><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
        \n
      • Tr\u00e6thed.<\/li>\n\n\n\n
      • S\u00f8vnproblemer.
        – Vi kan have problemer med s\u00f8vnen, fordi stresstilstanden ofte indtr\u00e6der der, hvor det er meningen, at vi skal slappe af.<\/em><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
          \n
        • Nedtrykthed.<\/li>\n\n\n\n
        • Tristhed.
          – Opst\u00e5r ofte fordi, vi ikke kan kende og selv og kommer derved i mistrivsel. Vores selvtillid og selvv\u00e6rd f\u00e5r det sv\u00e6rt.<\/em><\/li>\n\n\n\n
        • Maveproblemer.
          – Svien i maven, diarr\u00e9 og forstoppelse er de typiske symptomer i maven.<\/span><\/em><\/li>\n\n\n\n
        • Hjertebanken.
          <\/span>– Er karakteriseret ved uregelm\u00e6ssige rytmer og stikken i hjertet.<\/span><\/em><\/li>\n\n\n\n
        • Svedeture.
          <\/span>– Forekommer helt uden fysisk aktivitet.<\/span><\/em><\/li>\n\n\n\n
        • Muskelsp\u00e6ndinger.
          <\/span>– Forekommer s\u00e6rligt i nakke og skuldre.<\/span><\/em><\/li>\n\n\n\n
        • Hyppige fork\u00f8lelser.
          – Vores immunsystem bliver belastet og vi bliver hurtigere syge. Kroppen pr\u00f8ver, at fort\u00e6lle os, at vi skal tage det roligt og slappe af.<\/em><\/li>\n\n\n\n
        • Manglende sexlyst.
          – M\u00e6nd kan blive impotente og begge k\u00f8n kan miste sexlysten.<\/em><\/li>\n\n\n\n
        • Manglende appetit.
          – Vi har s\u00e5 travlt, at vi ikke registrer vores fysiske behov.<\/em><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

          Hvordan hj\u00e6lper psykoterapi mod stress?<\/h3>\n\n\n\n

          Jeg kan hj\u00e6lpe dig med at synligg\u00f8re og tydeligg\u00f8re de negative og positive m\u00f8nstre i din situation. N\u00e5r du ser og anerkender m\u00f8nstrene, hj\u00e6lper jeg dig til, at du kan begynde at bryde det negative og bygge grundfundamentet for dit liv st\u00e6rkere, s\u00e5 du ikke bliver s\u00e5rbar overfor stress.<\/p>\n\n\n\n

          Alle terapiforl\u00f8b hos mig tager udgangspunkt i dig og det, du oplever.\u2028Fokus for terapien er hele tiden p\u00e5, hvordan du er f\u00f8lelsesm\u00e6ssig p\u00e5virket af situationer, relationer og stemninger. Jeg st\u00f8tter dig i, at du kan formulere dig frit med dit personlige sprog uanset om du kommer i individuel terapi, parterapi eller med familieterapi.<\/p>\n\n\n\n

          Min teoretiske baggrund og min erfaring, er din forsikring for, at terapien bev\u00e6ger sig i en tryg og givtig retning for dig.<\/p>\n\n\n\n

          Vi arbejder med at finde og at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 dine egne gr\u00e6nser og f\u00e5 mere realistiske forventninger til dig selv for at reducere risikoen for nye stressproblemer.<\/p>\n\n\n\n

          Psykoterapi er en videnskabelig og empatisk velfunderet behandlingsmetode, baseret p\u00e5 psykologisk teori. Psykoterapi anvendes som en hj\u00e6lp til personer, som \u00f8nsker at forst\u00e5 sig selv og der igennem f\u00e5 et bedre liv.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          For de fleste er det et nederlag at blive ramt af stress Vi er mange, der er opdraget til at oversamarbejde eller at s\u00e6tte for h\u00f8je m\u00e5l. Vi ved det godt. Stress er ikke godt for os, og vi skal s\u00f8rge for at tr\u00e6kke stikket ud og geare ned indimellem\u2026\u2028Men hvis vi ikke har l\u00e6rt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-3760","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3760","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3760"}],"version-history":[{"count":8,"href":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3760\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5468,"href":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3760\/revisions\/5468"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/testing.marcklaurent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3760"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}